Jeg har båret på en hemmelighed. En smertefuld hemmelighed, som jeg først nu er klar til at dele.
Mit hjerte blev revet i stykker og jeg har ikke haft kræfterne før nu til at stå op for mig selv og min holdning , når jeg med garanti ville blive mødt med modstand fra uforstående mennesker, der ikke har samme kærlighed til dyr, som jeg.
Derudover var der noget i mig, der sagde at hvis nu jeg ikke siger det højt! Hvis jeg ikke siger det her til nogen, som helst overhovedet… Så er det ikke virkeligt.. Så forbliver det en dårlig drøm ??
Så INGEN har vidst det det, som jeg nu er klar til at dele…
Nogle af jer husker måske Hugo’s eksem udbrud, som vi har haft svært ved at få bugt med?.
Hugo udviklede omkring hans 1 års fødselsdag eksem, der spredte sig med lynets hast. Han har været generet af kløe , men vi har ikke vidst hvad der forårsagede hans gener / eksem.
Hans eksem vekslede mellem virkelig slemt og til næsten at gå væk igen.
Jeg prøvede desperat ALT inden for helse og lægemidler samt apoteket og at the end of the day har der kun været et produkt, der virkelig har har hjulpet ham – hormon creme.
Nå, så røg de første mødre nok op af stolen i forargelse og nogle andre af jer er måske ved at rode efter den hjemmelavede creme med bi honning og lavendel , som i helt overskuds agtigt har smurt JERES skønne børn med og hvor er det dejligt, at det har virket for JER <3
For os virkede hormon creme og da jeg underlagt af tonen på bla instagram bange spurgte lægen; jamen er det ikke farligt og skadeligt. Sagde hun bestemt N E J !
Det hjælper ham og din dreng fortjener ikke at klø dig selv til blods og have så store gener.
Hun havde ret!
Allerede efter 24 timer efter var Hugo fit for fight. Mindre opblusset eksem og ingen kløe THANK GOD!??

Vi gik hurtigt over på den milde creme, som fåes i håndkøb og den bruger vi så den dag stadig idag.
Men hvad skyldes hans eksem og hans kløe så?. Vi kan bekæmpe generne med creme, men jeg har brug for at kende årsagen. Hvad forvolder dette helvede?
Vi tog for et stykke tid siden til en hudlæge med speciale inden for børne allergi / eksem, som lavede en prik test på Hugo. Testen viste negativ både på dyr, pollen, æg, mælk osv..
Gudsketakoglov ??… og så alligevel ikke, for vi var jo ikke blevet klogere på HVORFOR han slår ud.
Vi tog derfor på sygehuset for at få taget yderligere blodprøver.. Svaret fik vi 14 dage efter…
HUGO ER ALLERISK OVERFOR HUND!!!!!
Beskeden ramte mig med 80 km i timen og selv om jeg er ret sej til at holde sammen på mig selv i næsten alle situationer, så gik den ikke her..
Jeg lagde telefonen i skødet, hvor sygeplejersken talte lavmælt videre, mens jeg tog hænderne op for min mund for at holde det skrig tilbage, der fyldte min krop. Tårerne løb ned af mind kinderne og min hals snørrede sig sammen. Jeg kunne ikke sige et ord!

Sygeplejersken var empatisk og valgte i den lange talepause fra mig, at fortælle en privat fortælling om, at hun var allerisk overfor noget, jeg ikke kan huske hvad var, men at hun ikke slog ud på det selvom hun havde allergien. Jeg hørte kun hvert andet ord, men det hun mente var at selv om Hugo er allergisk over hund er det ikke sikkert at det er det han slår ud på.
Blodprøve svaret fortalte også at Hugo slog ud på mælk og æg.. Ja historien her bliver “kun bedre”…
En snert af et håb spredte sig i mig, for pt er Hugos eksem rigtig fin og er han svært allergisk for hund, ville huden jo ikke være fin. Karla er her jo.
Men vi har ændret på mælken, da han får ikke længere får modermælks erstatning. Et håb spredte sig i mig. Kan det være mælk han ikke kan tåle? Alt andet er bedre end allergi for hund i min verden.
Efter endt samtale med sygeplejersken sank jeg ned på gulvet og brød sammen. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har grædt, hvilket jeg tog mig selv i at tænke imens , men lige der gjorde det hele så ondt at jeg ikke kunne holde tårerne tilbage.
Da Karla kravlede op på mit ben og slikkede mine tårer væk græd jeg bare endnu mere. Min lille Karla. Min sol i alt mørke. Min energi kilde. Min STORE kærlighed.

HVORFOR skulle jeg af alle mennesker få et barn med hunde allergi ? Det er fandme ikke fair! Hunde skal bo ved sådan en som mig, det fortjener de. Det her burde ske for en anden..
Nå hvad gør du så nu, tænker du måske?
Jeg har ikke haft et svar før idag for der har ikke været en løsning der har passet til os, men IDAG blev mine bønner hørt.
Vi havde igen tid hos børnelægen. Der er som sagt blevet en prik test og en blodprøve. Jeg troede at blodprøven, som vidste det forfærdelige udfald var det afgørende svar, men ifølge lægen ligger han sin lid til priktesten. Øhhh hører jeg rigtigt her? Hvad så nu?. Priktesten viser negativ. Lægen mener altså lige pludselig ikke at Hugo er allergisk , hverken overfor æg, mælk eller Karla. Tårerne begyndte at presse på, for kan det her virkelig passe. Tager han pis på mig? Det her må han ikke lyve om. Hvordan kan det være sandt. Tusinde vis af tankerne kørte rundt i mit hovedet, mens han talte.
Den sidste måned har Hugo hverken fået æg eller mælk, men hans eksem er der stadig i det små. Så det lader ikke til at være æg eller mælk, der er årsagen.
Er det så Karla? Det mener lægen (heldigvis) ikke. Har man hunde allergi kommer det oftest til udtryk via eksem i ansigt, på hænder og fødder. De 3 steder har Hugo ikke været angrebet. Det har været på mave, ryg og ben.
Karla er i alt Hugo er i på. I sofa , på gulv, i huset. Var han allergisk over for hende ville det komme til udtryk hele tiden og hans hud er i stor bedring i forhold til hvad den har været.
Hvad så nu???
Vi har idag lagt en handleplan, som jeg glæder mig til at komme igang med. De næste 3 – 7 dage skal Hugo have æg. Er han allergisk vil det komme til udtryk med det samme. Dernæst samme omgang bare med mælk. Børnelægen er overbevidst om at der ikke vil ske udfald. Han tror at det er gammel børneeksem der ikke er blevet færdig behandlet. Jeg håber at han har ret.
Han mener ikke at det er relevant at teste med Karla. Jeg kunne KYSSE ham.
Karla er en hund, men i mit hjerte er hun ligeså højt elsket, som Hugo er.
Jeg lader jer lige få et 3 sekunders pause til at rejse jer og atter komme op at stå. Måske nogen også lige skal have hentet underkæben op fra gulvet? Hvad ved jeg..
Karla var her først og jeg har lagt et kæmpe stykke arbejde i skabe en positiv relation mellem os alle 3. Hugo elsker Karla. Karla elsker sin mor og jeg elsker dem begge 2.

Jeg er løsnings orienteret som menneske og jeg er taknemmelig for at mine bønner er blevet hørt. TAK gud.
Denne beretning er en sårbar og personlig historie fra vores familie, som jeg vælger at dele FORDI jeg gerne vil belyse at man fandme bare ikke må give op. Tænk sig, hvis jeg ikke var mig og hvis jeg ikke så på min relation til min hund, som jeg gjorde. Så kunne jeg have gået hjem til min familie med den første oplysning om Hugos allergi og på baggrund af dette have truffet en beslutning, der kunne koste os vores firbenede familie medlem.
Mit besøg hos lægen idag hed et opfølgende møde. Vi havde jo fået realiteten fået “dommen”. Idag vidste dommen sig bare på mirakuløs vis at være ophævet.
Så en opfordring fra mig til jer lyder på, at dobbelt tjekke svar og muligheder og aldrig give op. Undersøg, test og ta aldrig andres ord for gode varer første gang du hører dem. Sund skepsis betaler sig og jeg kæmper for begge mine små hjerter til den bitre ende.!
Da Hugo kom til verden lovede jeg Karla at hun ikke ville blive glemt. Det løfte agter jeg at holde <3
Forværres Hugos eksem af en eller anden årsag, er jeg sikker på at vi finder en løsning.
Jeg tror på at gud har hørt mine bønner og jeg tror på at vi velsignede alle 3 <3

Kh J
52 Comments
❤️
Puha det gav tårer i øjnene ? men endte med at blive glædestårer. Kan se at I har været ved den absolut bedste børnelæge, Olav ?? Han er så dygtig og fantastisk til både børn og forældre.
Kan det evt være jeres vaskemiddel han reagerer på ( hvis I ikke allerede anvender neutral)?
Ønsker jer det bedste – ikke mindst Hugo ?
Hvor ER det en fin fortælling, så ærlig og fyldt med kærlighed til både din søn og dejlige Karla. Forstår dig fuldt ud- og hvor er de heldige, de har dig som mor❤️
fik helt ondt i maven ved tanken om du skulle af med karla! den dejlige hund ?
Er mor til to og hundemor til to!
ville og være min værste frygt at skulle af med mine vovser!
❤️ kram til dig.
TAK ?
❤️
Phew… Godt at du fik det dobbelt og trippeltjekket?
Jeg ville satme også tude, hvis jeg fik samme besked! Respekt for at du ikke gav op!!! ❤️❤️ Sender en masse kærlighed til hele familien ❤️
Hvor er det gode nyheder ❤️ og ja vi vælger forhåbentlig alle med ❤️ og hos nogle af os betyder vores dyr lige så meget som mennesker omkring os ❤️❤️
Jeg forstå godt, du blev ked af det, vores dyr er jo en del af familien .
Så rigtig dejlig for jer at han ikke har allergi over for hund(Karla) ❤️❤️❤️
Så meget kram til dig og jer – kan så meget følge hvad i har være igennem – kærlighed til dig søde J ❤️
Hold nu op et tudefjæs jeg lige blev der? så godt du ikke gir op og må du aldrig gøre det?❤️ Håber Hugo kommer helt af med det kæmpe knus til jer???
Ej hvor dejligt, at der findes andre hvor de små vovser kommer i helt samme række som det lille smukke menneske ? Vi har også lovet vores Basse, at han aldrig vil blive glemt og tilsidesat, aldrig vil han komme til at betyde mindre, blot fordi vores lille mirakel snart kommer. Jeg forstår din smerte, hvor er det godt, at udfaldet er endt som det er ??
Min tanke var også vaskepulver/skyllemiddel, og herhjemme kan manden ikke tåle Neutral vaskepulver, han slå ud med det samme. Så det er ikke altid, at bare fordi man bruger neutral, at man så kan udelukke det. ☺️ Held og lykke med det hele ?
Kæmpe kram til jer❤ Min søn har mælkeallergi og bliver fulgt på sygehuset. Deroppe siger de at blodprøverne på så små børn kan være meget misvisende, så man skal netop ikke stole blindt på dem, det er mere deres syge historie.Så du har gjort det helt rigtige! Det er så pisse hårdt, sender masser af kærlighed og styrke til dig og din skønne familie ❤❤❤
Pu ha, sikke noget. Jeg tænker også børneeksem er en relevant diagnose og hvis I har brugt en del steroidcreme og gerne vil væk fra det kan Elidel være en mulighed uden de mange bivirkninger 🙂
Allergi er en ‘sjov’ størrelse. Hormoncreme var også det eneste der virkede på både min datter og jeg. Vi har mistet noget pigment i huden, af at bruge det i mange år. Vi har (efter et fif fra en allergi læge), lavet mad dagbog i 2 mdr. Jeg har selv mælkeallergi (vist i en blodprøve). Fik det først som 30 årig. Inden da, havde jeg meget slem pollenallergi. Efter jeg helt er stoppet med mælk, mærker jeg ikke noget til pollen. Vores datter reagere meget lidt på mælk. Men til gengæld reagerer hun på tomat, og raffineret sukker. At vi har fundet ud af det, har gjort at hun bruger hormoncreme ca. 1 gang om måneden.
Hvis nogen kommenterer negativt på hormoncreme, så skulle de selv prøve at have eksem. Eksem klør så vanvittigt, og det stopper først, når man har kradset hul? Det bedste til jer??
Da jeg var barn blev jeg testet allergisk overfor kat og hund. Men har aldrig reageret på det, til trods for at vi havde kat hele barndommen og jeg har haft hund i hele mit voksenliv (er 28 nu ). Ønsker jer alt det bedste, og kan så absolut forstå din kærlighed til karla, herhjemme er hund og barn også på samme kærlighedsstadige ???
Puha sikke en omgang ? jeg lider selv af astma, og allergi lægerne har altid gået ud fra priktestene,. Jeg har selv 2 pudler som jeg heldigvis kan tåle.. Jeg er ligeså stor hunde elsker som dig ? ja de er mine børn.. Min egen søn led engang af eksem, som de aldrig fandt ud af hvad var, men pludselig en dag var det væk.. Så måske i er heldig at Hugos også gør.. Har i tænkt på om han måske ikke kan tåle det vaskepulver som i bruger , ja bare en tanke da tøjet jo sidder tæt på huden på ben og mave osv.. Jeg håber han, snart er eksem fri.. Og jubii at det ikke var Karla han havde eksem af ❤️
Puuhaa en hård omgang for dig og så gik du med det helt alene ?? tak fordi du deler ❤
♥️ Først og fremmest.. jeg er så glad på dine vegne, altså helt vildt. GODT du er som du er med Karla!
Min første datter, som idag er 23 år, var igennem alle behandlinger mod børneeksem, slog ikke ud på noget ved priktest, men blodprøve viste støvallergi. Vi har aldrig haft hund..
Hun var angrebet af eksem i så stor omfang at hun ugentligt var i røde bade på hudklinikken i Aarhus. Uanset hvad vi gjorde forsvandt eksemen aldrig, trods jeg blev lovet at den senest forsvandt når hun var 4-5 år.
Idag har hun som sagt stadigt eksem, men der er ingen tegn på hvad hun er overfølsom overfor. De sidste 6 år har hun været lykkelig ejer af en fransk bulldog, Gismo, og det har INTET ændret på hendes eksem.!
Keep up the good work med at tro på dig selv, brug hormon creme når det er nødvendigt, og find fred med at Hugo er disponeret for almindelig børneeksem/tørhedseksem, som du ikke kan undgå, men behandle når det er i udbrud. Karla gør glad, det er langt mere værd, end bekymringer om at det måske eventuelt påvirker Hugo’s hud. Ingen ved så godt som dig, hvad der er bedst for Hugo, Karla og dig – og i vandt alle 3 på grund af din kærlighed ♥️
Når i nu skal på ferie ved Middelhavet, så er det rigtig godt for Hugo at komme ned i det lækre salte hav, det vil hans eksem ha’ godt af samt lidt dejlig sol med solcreme selvfølgelig. Måske i skal droppe poolen med klor, for det kan eksemen ikke li’, klor kan forværre eksem.
Dejligt at i ikke skal af med Karla, hun er da bare så lækker, fik helt ondt i maven. Knus til jer ?
Har hørt flere anbefale Kraes babybad til børn med eksem?
Hvor er det dejligt at hører. Er bare så glad og lette på din vegne. ?
Uha en omgang, men dejlig nyhed ? min hund betyder også lige så meget for mig som mine børn, så kan sagtens følge dig ❤️
Hvor er det rørende at høre !!!! Græder en tåre når jeg læser det! Har ikke selv barn men har en hund der betyder lige så meget som Karla gør for dig og ville ikke for noget i verden bytte hende ud med noget, om jeg så selv ville få noget jeg ikke ku tåle fra hende hehe… så hvor er det dejligt og fedt du deler det så andre tænker sig en ekstra gang om. Da det ikke blot er en taske de kan bytte.
Btw elsker din opslag med Karla og tegneserier 😀 Karla burde ha en Instagram 😉 “ karlas verden” hehe
Knus og tanker fra en københavner
Kæreste kæreste kærligste Josefine ❤️
Jeg græd som pisket af dit opslag – først af smerte, dernæst af glæde, da jeg føler sådan med dig ❣️ Er selv mormor til den dejligst Alba (hund mobs) og hun er – som jeres Karla – en del af familien ?
Kærligste tanker
Albas “mormor ?
Føler det ?helt ind i ♥️ de bedste tanker og håb for jer ?
❤️❤️❤️
Hvor godt ??❤️
Mine 3 børn har haft samme udbrud og vi brugte hormon creme, som var det eneste der hjalp….kender mange børn med de udbrud. Hugo vokser sig fra det, så nyd i bare at Karla ikke er skyld i det❤️ Heldigvis og hurra for hormon creme??
Hugo er den skønneste og det vokser han stille og rolig fra, og heldigt han har en super sød og fornuftig mor, der tænker sig om.
Kh Kirsten
Ha nu den dejligste ferie, det er velfortjent ?
❤️
Heldigvis vokser mange små børn fra det! Vores søn testede også positiv på hund som lille, men det er han total vokset fra! Håber for jer, at jeres lille Hugo gør det samme.
Pøj pøj med det hele og alt det bedste til jer alle ❤️
Åh Gud altså. Begyndte at græde på dine vegne og tænke hvordan vi kunne løse det hele, inden jeg var kommet ret langt i indlægget. Og nu mærker jeg kun glæde og lettelse. Hold op så lettet jeg er på dine vegne. ???
Sikke en skøn afslutning!
Vi har selv været hårdt ramt af børneeksem. Vi prøvede alverdens cremer for at undgå den SKRÆKKELIGE hormoncreme. Det viste sig at være det eneste der hjalp, og hun voksede fra det inden hun blev 3. Hos os havde vejret utrolig meget at sige i forhold til udbrud. Når først det var fremme, var vand vores værste fjende. Det gjorde det meget værre, så det blev hurtige korte bade i de perioder. Måske det hjælper for jeg. Jeg krydser fingre for at Hugo også hurtigt vokser fra det ?
Jeg har selv haft børneeksem/astmaeksem siden jeg blev født (42 år siden ?)
For 10-12 år siden fik jeg birke/bynkepollenallergi. Jeg reagere dog aldrig på det. I stedet reagere jeg på/ved krydsallergi overfor nødder/gulerødder mv.
Synes det er en fin plan i har fået lavet, for at finde ud af om det er noget “udefrakommende” der trigger det
Mildisonecreme er GULD værd. Det er der altså ingen der tager skade af i perioder. Hellere det en sår der går betændelse i osv.
God weekend ?
Da jeg var 12 fik jeg pludselig et hjernedødt astmaanfald og allergi chok. Jeg lå på sygehuset i 3 uger. Efter nogle dage fik jeg den besked at jeg var allergisk overfor hund og det var det der havde tricket det.
Min mor sagde vi skulle af med min hund. Den hund jeg havde drømt om Altid!
Jeg nægtede! Jeg hylede og skreg og hoppede og dansede!
Vi beholdt hunden. Jeg lærte at gøre rent og tage min medicin regelmæssigt.
Jeg har haft hund lige siden og har i dag hverken astma eller allergi!
Jeg fik tårer i øjnene bare da jeg så billedet, for Nøj hvor kunne jeg mærke det ?
Hvor er det godt at det ikke er Karla og jeg håber snart de finder ud af hvad der sker med Hugo ❤️
Puha Josefine ♥️ Følte næsten ikke at jeg trak vejret, da jeg læste det her.. Håber SÅ meget på det bedste ??
Da min datter var på Hugo’ alder led hun også af børneeksem. Det var forfærdeligt og varede i en del år. Men giv ikke op, det skal nok gå væk.
Alt det bedste til din lille familie og dig ?
Hvem siger det er Olav der har ret bare fordi det er ham der kom med den gode nyhed, den du gerne ville høre?? Det er nemt at vælge ham, da han giver den løsning fremfor sygehusets, men det er ikke sikkert han har ret?
Synes det er under al kritik at drengen skal lide for at du kan lege hundemor. Hunden skal væk eller aflives på stedet! Puha at vælge hund fremfor sønnens helbred…..prøv da som min. 3-7 dage væk fra hunden, kunne være det hjalp??
SHIT man ,?
Gudskelov ?
Min niece var oz allergisk på hugo’s alder fx overfor hund og pollen men det er hun vokset fra. Bare vis det kan bidrage til dir håb ❤️❤️❤️
Kæreste Josefine ❤️
Forstår hvad du har gennemgået. Jeg har haft to firbenede franske bulldogs drenge elsket på lige fod de tobenede, har kun Viggo tilbage nu, måtte sige farvel til Otto 1/10-18, det var frygteligt? Min ene søn havde også børneeksem, eneste der hjalp var hormoncreme i perioder, han er nu en stor stærk ung mand på 20 år. Diverse priktest viste ingenting, og han er bare vokset fra det. Den eneste tanke jeg kan have ifht hvor Hugos eksem sidder er bleerne. Eksem bliver ofte også værre af varme og fugt. Har I forsøgt at skifte mærker, ellers kunne det prøves.
De varmeste tanker og knus til Jer alle tre?
Du er på så mange måder et enormt godt menneske ? tak for din ærlighed og gå på mod. Du er en klar optimist inspiration i min verden ??
RESPEKT!!
Hej josefine. Sikke en omgang, kan godt forstå det har været og er hårdt. Der er ingen der er i tvivl om dit store hjerte til din familie.
Du har sikkert fået en masse gode råd som jeg kan forestille mig er en smule intimiderende men jeg tillader mig alligevel at komme med et også. Måske du kender det allerede og har prøvet det af. Men here goes.
Min lille nevø, som er på alder med Hugo, har kradset sig til blods og sovet meget uroligt lige siden han var 6 måneder ca. Det eneste der kunne holde det nede var hormon creme som jo så blev brugt flittigt for at give den lille mand ro. De blev testet for alt og har prøvet alt men fik pludselig det råd at give god kvalitets fiskeolie som kosttilskud.
Hans eksem er nu minimal og kun periodevis.
Måske du kan bruge mit råd til noget. Der står en masse om det på nettet hvis blot man googler.
Håber i finder noget der virker uanset❤️
Hvor er det dejligt for jer??
Jeg er et stort hundemenneske og jeg blev meget rørt over dit indlæg?
❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Jeg voksede op med allergi overfor nærmest alt(farvestof, mælk, græs, kat osv) og kronisk eksem. De brugte homoncremer i flere år.
Idag er jeg vokset fra det(undtagen kat, som jeg stadig reagere på). Men vi havde kat i mit barndoms hjem alligevel, og da jeg som 22 årig hørte om en kat, som ikke havde det godt hvor den boede, tog jeg da også den ind pg havde ham til han ikke kunne mere.
Aldrig giv op, der er så mange muligheder. Jeg er lykkelig for, at jeg trods allergi, voksede op på landet med dyr og leg i græsset..
Min ældste søn har også atomisk eksem og det er kun hormon cremen i Kure, der hjælper, når hans eksem er slemt.
Om sommeren er hans næsten væk – hans er på ryg/mave/albuer og hals – bliver han stresset blusser det op.
For ham er det bedst at være forsigtig med parfume i ex shampoo / vaskepulver og des lige. Plus have tøj i naturlige materialer, så huden kan ånde.
Forstår fuldt at du knak sammen ved tanken om, at skulle af med dit 3. Barn. Det er jo sådan os, der har hund eller andet kæledyr, har det med dem.
Man vil gøre alt for både ens børn og dyr, og sådan mener jeg, at det skal være, når man vælger at blive forældre eller dyre ejer.
God bedring til søde Hugo ❤️
Mvh
Tina
Åh sødeste du! Alle gode tanker til jer ❤️? Vi har selv haft FB, så jeg ved hvilken kærlighed du har til hende og familien ? De er HELT unikke ?
Smuk og rørende beretning ❤️
Tak for den?
Vores nu store dreng var meget ramt af børneeksem som lille og er blevet smurt ind fra top til tå i hormoncremer indtil jeg læste om PSO no 14 fra Juhldal, 14 dage med den og vi så meget lidt til eksemen derefter, måske er forsøg værd hvis det sku bryde ud igen (han var os testet allergisk for æg og diverse dyr)
Puha… jeg er lige begyndt at følge dig Josefine…. Lisbeth Østergaard anbefalede dig og din mand 🙂 Som man jo ofte gør, når man begynder at følge en ny person, valgte jeg at se lidt nærmere på din profil. Jeg ville gerne finde ud af, hvem den søde pige I har med på ferie er 🙂 Nå men det har jeg endnu ikke fundet ud af, til gengæld “faldt” jeg over dette indlæg om hund, børn og eksem. Tårene trillede, kunne levende sætte mig ind i, hvad det ville betyde, hvis Hugo var allergisk overfor Karla. Jeg kan sommetider fælde en tåre over min 10 år gamle hund, når tanken falde på, at jeg en dag skal sige farvel, det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på. Tanken om ikke at have den bløde pels at grave sig ind i, når verden går en i mod. Tanken om hans varme kroppe. Følelsen af tryghed især når ungerne er alene hjemme, den kan jeg på ingen måde tænke til ende, jeg kunne SÅ godt sætte mig ind i hvad du følte lige der. Jeg håber, at I får bugt med Hugos eksem. Mange tanker til jer.